Karrierestigen

Som du måske har læst dig til tidligere, nåede jeg et stadie i iværksætter-tilværelsen, hvor det var nødvendigt at vende ryggen lidt til virksomheden og kaste mig ud i erhvervslivet.

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at det var en meget bittersød erkendelse. Men da beslutningen først var truffet, og det ikke lå i kortene, at jeg skulle arbejde fuld tid i vores virksomhed frisk ud af universitetet, så ville jeg bare rigtig Rigtig gerne finde den arbejdsplads, hvor jeg kunne gøre en forskel. 

 

Omstændighederne ved at forsøge og passe ind i dagpengesystemet samtidig med aktiviteter i egen virksomhed var heller ikke en dans på roser, som jeg også skrev lidt om i indlægget: Når du bare ikke passer ind…

Det var derfor nogle hårde måneder med intens jobsøgning på programmet, men så kom der et opkald i sommers, som ændrede det hele. 

Det var en meget flink herre ved navn Bjarne, der gerne ville invitere mig til et jobsamtale i Faaborg som Bylivs- og Erhvervskoordinator for den private og nystiftede forening Vores Faaborg & Egn. Hvis du er nysgerrig på stillingen, og hvad det handlede om, kan du læse lidt nærmere her: Fyens.dk

Jeg endte i hvert fald til første samtale, og blev efterfølgende inviteret til 2. runde. Der medbragte jeg så en rulle gavepapir, jeg havde dekoreret på bagsiden med en plan over mine visioner for stillingen og byen om 5 år. 

Til mit held fandt de mine input gode nok til, at jeg blev tilbudt en 30 timers stilling med start 15. september 2017. De var også helt med på, at jeg fortsat dukkede op i mediebilledet i forbindelse med HALL AUDIO, hvilket var overraskende svært at finde en arbejdsplads med den holdning. 

Jeg ville også få en pæn portion frihed, da jeg udelukkende ville blive suppleret af en kreativ konsulent på 10 timer ugentligt, og derudover samarbejde med min bestyrelse bestående af nogle seriøst kompetente mennesker. Igen kan du blive klogere på denne ved at kigge nærmere her: faaborg.dk/hvem-staar-bag-foreningen/

En ny hverdag

Jeg var utrolig glad for muligheden og ikke mindst benovet over chancen for at sætte mit aftryk. Det var en meget unik stilling, med en meget flydende stillingsbetegnelse, hvilket jeg fandt ekstremt motiverende. Det passede bare utrolig godt til mit iværksætter-sind, og så havde det også en vigtig betydning for privatøkonomien. 

Vi har levet i ekstrem usikkerhed i meget lang tid, hvilket var en Kæmpe befrielse at slippe ud af. 

Så jeg kastede mig over den nye hverdag efter bedste evne og med glæde, og gav alt hvad jeg havde i mig. 

Det var Super udfordrende men også super spændende, og jeg var ret vild med, hvor meget man var nødt til at følge med i alting. Trods min korte ansættelse nåede jeg alligevel at blive kontaktet af avisen et par gange, så duede det jo altså ikke, hvis man var et stort spørgsmålstegn!

Her er et eksempel: Artikel Fyens.dk

Derudover var det alt fra kommunale projekter, borgere med gode idéer, erhvervsfolk med skaberlyst, mindre og større virksomheder, der gerne ville vende tanker og ikke mindst en masse kontakt med nye og spændende mennesker. 

Hverdagen tog en drejning…

Midt i min nye hverdag tog livet jo en drejning. Det er bare ikke alting, man kan kontrollere her i tilværelsen, og det er sjovt som de ting, man måske helst vil kontrollere bare ikke altid vil lade sig kontrollere… Det hele kulminerede derfor i, at jeg stod til at forlade mine nye baby, som det her projekt lynhurtigt blev, i form af en barsel – men hvad pokker, jeg var tilbage på skolebænken, da min nu 3 årige søn var 2 måneder gammel, så mit fravær forventede jeg ikke ligefrem ville være langvarigt. Men så blev det fravær lige pludselig krydret med en gang bækkenløsning!

Til dig, der ikke har haft bækkenløsning, så kan jeg virkelig ikke anbefale det. Det er overraskende invaliderende, og det aller ‘bedste’ er simpelthen, at man Intet kan stille op, når først det er landet. Mit derfor forventede fravær stod derfor til at strække sig fra midten af december 17 til måske efteråret 18. 

Og som jeg skrev på mine sociale profiler, så: 

Når man ansættes til at starte et projekt op, der er investeret meget tid i fra travle mennesker og en pose kommunale kroner, så mener jeg, man har et ekstraordinært ansvar for at vurdere hvilke scenarier, der styrker projektet og sikrer dets overlevelse.

Det er en hård erkendelse, men mit fravær vil pludselig ikke kun omfatte en barsel men også en sygemelding grundet bækkenløsning – Det er meget lang og værdifuld tid at tage fra et projekt, der har fået halvandet års medvind af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Derfor har jeg vurderet, at jeg går fra at være et værdiskabende element til et modarbejdende element, hvis jeg fortsætter i organisationen. Det vil jeg ikke have på mig, så jeg trækker mig desværre fra en spændende stilling, og giver projektet en chance for at fortsætte fremgangen med en anden ved roret.

Hvis du var en ludobrik, var du så slået tilbage til start? 

Jaeh, det kan man sku nok godt sige… Det er bestemt ikke sjovt at falde tilbage i det komplicerede dagpenge system, der på mange måder ikke rigtig rummer mennesker som jeg. Usikkerheden kan smages, men derfor vil jeg nu altså gerne have det godt, når jeg kigger mig selv i spejlet.

I øvrigt var det også en meget kompleks stilling, så det ville også blive en ekstraordinær stor opgave for mig at komme tilbage til den efter så lang tids fravær. Så én ting er at tænke på projektet, men en anden side af sagen er jo også min egen arbejdssituation. Jeg ville helt sikker ikke kunne fokusere på hverken sygdom eller baby, med en viden om at jeg så hurtigt trykker på pause-knappen i en sårbar organisation. 

Så det samlede billede af de specifikke omstændigheder gjorde udslaget, jeg bider i det sure æble, fokuserer lidt på at passe på mig selv, og tror på at når en dør lukkes, så skal der nok åbnes en ny. 

Én ting er i hvert fald helt sikker. Jeg har haft det pivilegie at opleve en del af Fyn, jeg aldrig har været bekendt med før, og jeg har lært nogle FANTASTISKE mennesker at kende! Jeg har været dybt rørt af reaktionerne i det samfund, jeg kun nåede at være en del af i 3,5 måned – der er blevet uddelt krammere og ønsker om god bedring af fremmede mennesker fra byen, og jeg har modtaget adskillige beskeder fra kortvarige samarbejdspartnere og butiksejere i byen.

Det er meget overvældende, taget vores korte tid ‘sammen’ i betragtning. Jeg vil helt sikkert komme til at savne en pæn håndfuld, og jeg vil fortsat besøge den smukkeste by på Fyn – Faaborg er safsusme fin! 

Written by ML-Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *