Man kan være anderledes på mange forskellige måder. Nogle gange er det super fedt at skille sig ud, jeg har eksempelvis altid sat stor pris på mit kreative gen. Mine projekter i håndarbejde og billedkunst har altid skilt sig ud. Når det afføder beundring, tror jeg, de fleste synes, det er positivt at skille sig ud. 

Men det kan også være rigtig svært og gøre ondt. Mange børn og voksne har nogle udfordringer, der ikke ligefrem afføder beundring. Så er det, det bliver rigtig svært. Jeg har heldigvis aldrig selv haft det svært i dette henseende, og har altid hørt om trælse sager og dumme regler. Det er svært at forholde sig til, når man selv oplever et effektivt system, og netop ikke kæmper med de svære ting. 

Ikke at jeg på nogen måde vil til at sammenligne min egen situation med de mange stakler i landet, der hver dag kæmper en kamp, men nu er min blog jo et indblik i min verden, så det falder mig naturligt at dele de ting, jeg synes, er en kamp. 

Regler og papkasser

Jeg har nemlig lige været igennem dét system, der sættes i gang, når man er færdig med sin uddannelse og søger job. Det system involverede i mit tilfælde A-kasse og jobcenter. 

Nu er systemet jo defineret ud fra et regelsæt, hvor man først og fremmest er nødt til at placere mennesker i en kasse, hvorefter et givent sæt regler for den kasse så er gældende. Men det var lidt som om, jeg var en udfordring at klemme ned i en af kasserne. 

Det hele startede jo med, at jeg er indehaver af 50% af en virksomhed. Så jeg måtte sende en ansøgning ind, hvor jeg redegjorde for min arbejdsindsats samt mit arbejdsområde, mit præcise tidsforbrug på ugentligt basis, vores omsætning og forventede omsætning. Det skulle herefter være grundlag for en vurdering om jeg overhovedet var berettiget til dagpenge. 

Det er nemlig sådan, at man udelukkende kan få dagpenge, hvis din virksomhed fungerer som en bibeskæftigelse, hvilket på mange måder giver fin mening. 

Jeg blev hurtigt vurderet som berettiget til dagpenge, da jeg på alle måder kunne påvise, at jeg dels har studiejobbet den og dels har studeret sideløbende med etableringen og driften af min virksomhed.

Så startede balladen

Så skulle man jo tro, at alt var fryd og gammen, men nej nej… Jeg var sådan set rimelig opsat på ikke at sidde med hænderne i skødet, mens jeg søgte job, så jeg var meget begejstret for tilbuddet om at deltage i en Task Force nedsat af Assens Kommune.

Den Task Force havde til formål at bidrage til udarbejdelsen af en Erhvervs- og Vækstpolitik, der skulle sikre 300 nye arbejdspladser i 2020.

Jeg ringede troligt til min a-kasse, og spurgte, om jeg måtte takke ja til tjansen (der var ulønnet i øvrigt). Men nej, det var ikke sådan lige til, nu diskede jeg jo op med en aktivitet, der ikke lige passede ned i en af kasserne… Så efter Mange telefon opkald, mails frem og tilbage samt dokumentation for hele idéen med Task Forcen, fik jeg endelig grønt lys fra a-kassen. Jeg deltog derfor gladeligt, og der blev i øvrigt også skrevet et par artikler, hvor mit navn fremgik. 

Sideløbende med alting havde jeg også fået strenge ordre på at føre regnskab over hvert eneste minut brugt på min virksomhed, så jeg kunne blive modregnet i min dagpenge-ydelse (igen, ulønnet arbejde, da min virksomhed ikke var i nærheden af at have råd til at udbetale løn til mig). Jeg fortsatte derfor mit su-budget, da det kostede at arbejde i HALL AUDIO. Men jeg brokkede mig ikke, jeg kunne i det mindste få lidt udbetalt. 

Blogger Business

Så valgte jeg jo, at kaste mig over dette lille projekt, og orienterede naturligvis min a-kasse om, at jeg havde i sinde at bytte strikketøjet ud med blogindlæg om aftenen. Det var også helt fint, indtil de pludselig fandt på, at jeg også skulle modregnes i min ydelse for dét. Med tilbagevirkende kraft. Jeg forklarede dem, at jeg fandt det en smule uretfærdigt, at jeg skulle modregnes for at blogge om min søns fødselsdagsfester.. Læs mere om mine vanvittige påfund i denne sammenhæng her

Vi var ikke helt enige. Men fandt frem til et kompromis, der betød, at jeg udelukkende blev modregnet for de indlæg, der er at finde under Iværksætteren

Så ville skæbnen også pludselig, at jeg blev tilbudt at skrive klummer for LokalAvisen Assens, da jeg mødte en af de øvrige klummeskribenter i forbindelse med en konference, der omhandlede min deltagelse i Task Forcen. Jeg havde på nuværende tidspunkt opbygget en vis skepsis over for a-kassen, og valgte derfor at ringe (og skrive!) pænt og spørge om lov endnu engang. 

Jeg fik at vide, at jeg bare skulle slå mig løs, da det blev betragtet som frivilligt arbejde (igen en ulønnet tjans), og jeg startede derfor som klummeskribent. Men så en dag var der jo bud efter mig fra a-kassen (igen!), det kunne nemlig ikke lade sig gøre, at udføre frivilligt arbejde for en virksomhed viste det sig. Så nu stod de igen, og vidste ikke rigtig hvilken kasse, jeg skulle ned i. 

De besluttede sig derfor for, at jeg da bare skulle modregnes for dét arbejde også. Som en lille ekstra præmie, fik det også den konsekvens, at det blev regnet som almindeligt arbejde, hvor jeg så fik supplerende dagpenge, og derfor var nødt til at stoppe efter 30 uger, hvis ikke jeg fandt et job. 

Jeg var rimelig irriteret over, at de i første omgang havde givet mig grønt lys, for derefter at ombestemme sig og tage alle mine dagpenge efter 30 uger, såfremt jeg ikke var kommet i arbejde. Det havde ikke været særligt fedt, at trække sig som klummeskribent efter 30 uger!

Kommunikation er vejen frem

Ikke nok med det så var a-kassen begyndt at antyde, at jeg ikke var helt ægte interesseret i at få et job (de skulle lige vide, hvordan økonomien i et hjem med supplerende dagpenge, der konsekvent blev trukket i, og en mand, der udelukkende blev aflønnet gennem et meget stramt budgetteret firma så ud…) Så tror jeg faktisk ikke, de havde været i tvivl om, hvor interesseret jeg var i at finde et job. 

Jeg vil gerne blankt erkende, at det aller sværeste og det jeg oplever som den største byrde ved at vælge en tilværelse, som vi har gjort er, at vi er så presset på ressourcer altid. Hvis ikke vi sælger godt nok en måned, så kan vi simpelthen ikke trække løn ud til Ulrik. Det betyder, at vi har måtte nøjes med min su-lignede og i nogle tilfælde endnu mindre “løn”. Oveni hatten har vi heller ikke samme sikkerhed som andre mennesker. Sygedagpenge, barsel og alle de lækre vilkår, dem kan selvstændige kigge ret langt efter. Vi er enormt performance-afhængige. Som jeg tidligere har skrevet, så gør det også lidt ondt at vide, hvor sjovt vi egentlig kunne have det, hvis både Ulrik og jeg nu havde 2 almindelige 8-16 jobs. 

Nå, men det var i hvert fald ved at være lidt irriterende at komme til samtaler, hvor forundringen over “hvorfor har du ikke fået et job endnu?!” fyldte så meget. Godt nok har jeg et bemærkelsesværdigt erhvervsnetværk, men det er altså primært virksomheder, der ikke ansætter akademikere fra mit felt. Det gør det bestemt heller ikke lettere at være en kvinde på 26 år med et 3 årigt barn, kan jeg hilse at sige. 

Jeg blev indkaldt til endnu en samtale, da jeg havde ramt lidt over 4 måneders ledighed, og her lagde den kære dame ikke fingre imellem. Hun havde nemlig ikke lige fået sat sig ind i reglerne, der tydeligt dikterer, at du ikke er berettiget til dagpenge, hvis ikke du kan drifte din bibeskæftigelse uden for normal arbejdstid MEN at så længe du er ledig, så må du gerne tage telefonen eller besvare en mail, der relaterer sig til din bibeskæftigelse inden for almindelig arbejdstid, så længe du naturligvis aktivt søger job.  

Hun begyndte derfor at smække de førnævnte artikler, der omhandlede min deltagelse i diverse arrangementer (om aftenen!) i forbindelse med Task Force arbejdet, som jo på ingen måde knyttede sig til min virksomhed, ned foran mig. Hun sagde herefter, at det jo var beviser for, at jeg gjorde noget, man ikke måtte, når man var på dagpenge. Hun begyndte også at holde et længere foredrag om, at det var svært at være selvstændig, men at man ikke måtte nasse på systemet, bare fordi det var svært. 

Hun havde tydeligvis ikke lige fået talt med sine kollegaer om både regler samt min (for at citerede hende) “såkaldte jobsøgning“.

Da jeg ENDELIG var heldig at blive ansat i min nuværende stilling d. 15. september 2017, blev jeg pludselig opmærksom på, hvor meget kontakt jeg egentlig har haft med den a-kasse! Jeg har intet mindre en 50 mails i min indbakke, og det er jo ikke engang inkluderet telefonsamtaler, som der også har været et hav af. 

De sidste mange måneder, jeg har gået ledig, har jeg på daglig basis afventet en ny vurdering, der ville betyde, at jeg fra dag til dag pludselig ikke kunne få dagpenge. Vi har på intet tidspunkt kunne stole på, at der tikkede så meget som 5000,- ind på kontoen den første. Ganske enkelt fordi jeg ikke har passet ind i de prædefinerede kasser. 

Jeg vil virkelig ønske mig, at den kære a-kasse vil sende samtlige medarbejdere på et kommunikationskursus og  øvrigt tvinge dem til at tale bare lidt sammen. Alene kommunikationen med a-kassen har jo næsten været et fuldtidsarbejde i sig selv! 

Stilhed før stormen

Men det har i hvert fald også betydet, at jeg ganske enkelt ikke har haft råd til at blogge. Jeg har derfor været nødsaget til at forholde mig tavs i lang tid, da jeg simpelthen har været bekymret for dels at overskride mit timeantal, jeg måtte arbejde på min bibeskæftigelse (hvor denne blog jo lige pludselig røg ind under), og dels simpelthen ikke har kunnet undvære de par 1000,- det kostede hver måned at have en hobby. 

Jeg vil derfor allerede nu love dig, at situationen har  ændret sig, og jeg har pludselig igen frie tøjler til at ytre mig! Jay! Det bliver vildt 😉 

Der sker også en helt utrolig masse med vores virksomhed i disse dage, så der venter mange spændende opdateringer forude. Rent privat er der også pludselig sket Rigtig meget, så det bliver ikke kedeligt fremadrettet. 

Jeg håber, du læser med, og forhåbentlig suger inspiration til dig. 

Det gode råd herfra må være aldrig at være på supplerende dagpenge, for hold nu kæft hvor er det besværligt! I hvert fald, hvis det kommer sig af aktiviteter i egen virksomhed i stedet for at job i nedsat tid!

Written by ML-Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *