Vi har nu brugt aftener, weekender og fritid på vores virksomhed i godt 2 år. Det bliver hårdt, særligt Ulrik har været ret belastet – jeg har studeret sideløbende, mens han har passet en stilling som Logistikchef.

Ikke fordi det ikke er hårdt at studere – jeg var flere gange meget alvorligt ved at droppe ud! Men jeg havde nogle flere timer hjemme end ham.

Den branche vi har kastet os ud i, er også hård. Vi skal etableres ved diverse forhandlere, hvis vi skal sikre et stabilt salg, der understøtter driften og herunder lønninger til os begge. Vi har på nuværende tidspunkt også brugt over 100.000,- af egen lomme på at finansiere vores virksomhed. Så da hele privat-investor-temaet blev drøftet, var vi slet ikke i tvivl om, at vores ultimative krav var at den kapitalindsprøjtning, der potentielt tilføres virksomheden, SKULLE finansiere lønninger til os begge.

Det er enormt svagt i en investor-case, at du beder om at trække penge ud af virksomheden til lønninger inden salget kan understøtte den udgift 100%. Som Jesper Buch gerne siger “Iværksættere skal have tatoveret Break Even i panden!” – Break Even er ikke at trække penge ud til lønninger, inden salget understøtter det. Men hvis ikke du får mulighed for at gå all in på at etablere et stabilt salg, i stedet for at køre din virksomhed på hobbybasis, så bliver udsigterne til break even bare lige dét længere. Her hører det sig også med til historien, at vi arbejder med et døende marked – det er stadig ustyrligt store muligheder salgsmæssigt i denne branche, men produkterne udvandes langsomt af aktive højttalere og moderne musik-systemer. Derfor kan vi ikke afsætte flere år til det arbejde, der pt. adskiller os fra en stabil virksomhed med et velkendt brand præsenteret af diverse forhandlere. 

Det betyder, at vi er enormt afhængige af at satse stort på vores virksomhed, og bruge døgnets 24 timer på at etablere forretningen. Men lidt mere om det længere nede. Nu skruer vi nemlig lige tiden lidt tilbage:

Moonis Kamil

Det er et helt år siden, vi begyndte at lege med investor-ideen. Det lykkedes os dengang at komme igennem til seleveste Mr. Moonis Kamil, der er en overordentlig talentfuld mand. Han havde del i salget af Onfone, og har klaret sig rigtig flot med projektet iPosen og meget andet. Faktisk mødte vi ham første gang, da han var dommer, da vi pitchede vores forretningsidé til DEA som led i ansøgningen på et mikrolegat – vi fik afslag, og han grinte lidt høfligt af os dengang. Så da jeg så ham til et Business Angels årsmøde ved cortex park i Odense et godt halvt år efter, vadede jeg direkte over til ham og sagde “du skal bare vide, vi fik et mikrolegat anden gang vi søgte, og vi sælger produkter til både Norge, Danmark og Sverige!” Det grinte vi begge to lidt af, og han kom over og så min lille stand:

Vi havde efterfølgende en rigtig god dialog, og han var ret begejstret for de testresultater, vi havde fået fra Lyd & Billede og Alt om Data.

Jeg dør lidt af grin, når jeg tænker hele processen igennem! Ulrik og jeg blev inviteret til et møde på Tivoli Hotel i København, hvor vi skulle pitche tankerne om at sælge en andel til Moonis. Dengang følte jeg virkelig, vi vi velforberedte (set i bagspejlet, så et kæmpe haha til den!) Vi havde ikke en solid forretningsplan med, vi havde ikke lavet et videre specifikt driftsbudget, vi havde bare vores salgstal i tasken. Det endte med, at vi fik nogle Virkelig pæne ord med på vejen, og i dag synes jeg, det var ret pænt af ham ikke at grine af os 🙂 Vi aftalte efter mødet at høres ved. Han var egentlig ikke afvisende over en mulig investering, men han måtte jo se i øjnene, at vi var en seriøs high risk case, da vi ikke havde super meget track record og i øvrigt begge er unge uerfarne iværksættere. Det endte derfor med at dø lidt ud, og det blev ikke til en investering. Det var i virkeligheden for tidligt i vores proces, vi fik kontakt til ham, vi har nemlig et helt helt andet udgangspunkt nu i forhold til hvad vi vil med en investering og ikke mindst en investor. Dengang var vi bare lidt starstruck over opmærksomheden fra en herre som ham, og tænkte ikke et samarbejde særlig meget igennem. Men vi har lært meget af kontakten med ham, og så er han helt ærligt bare en virkelig virkelig cool person, man ikke kan lade være med at blive inspireret af. Vi lod egentlig også selv kontakten glide ud, så vi vidste nok godt inderst inde, at vi på daværende tidspunkt ikke var klar til en investor. Men vi havde da fået øjnene op for konceptet, og begyndte lidt senere at kigge ret seriøst efter en ny investor.

“Business Angel”

En Business Angel er som regel en investor, der går meget aktivt ind i din virksomhed, og hjælper dig med at udvikle den. Men en business angel kan også være en person, der kvit og frit bare hjælper dig. Lidt uofficielt har vi sådan en herre, jeg har mødt gennem min tid i TakeOff (Et iværksættertilbud fra Syddanske Forskerparker), jeg vil ikke fortælle hans navn, men han er en fyr, jeg løbende er stødt på til både arrangementer og dengang jeg befandt mig i Vidensbyen. Han har Altid spurgt meget interesseret ind til vores forretning, og har givet et kærligt spark i måsen, de gange det har været påkrævet. Han har i den grad været en Angel for os, og er ikke bleg for at hjælpe med kontakter til både højre og venstre.

Jeg mindes faktisk også, at han kontaktede mig med det “Hvordan står det til”, da vi kom ind på investor-snakken. Jeg havde knapt afsløret, at vi meget alvorligt gerne ville have en med om bord. Ikke kun på grund af pengene, uden lønninger er vi pænt på break even siden, men også på grund af kompetencerne. Han satte straks et møde op med en herre, og endte faktisk med at være med til mødet. En enorm moralsk support set fra mit perspektiv. Det ramlede nemlig sammen med, at jeg var i fuld gang med mit speciale, der havde nogle temmelig seriøse konsekvenser for min krop og mit sind. Jeg var derfor ikke bare et knækket menneske, da jeg sad til det møde, jeg var sådan til den alvorligt usammenhængende side.

Det var derfor også mest Ulrik, der tog teten, og heldigvis gik mødet rigtig godt. Den nye potentielle investor ville dog gerne have en investor mere med om bord, så han kontaktede nogle mennesker selv. Efter yderligere møder i vores lille kælder på en klapstol og med forstærker-dele spredt ud på bordet, hvor Ulrik igen havde været i front, fandt investoren endnu en herre, der var interesseret. Vi meldte klart ud fra starten, at kravet var penge til løn, selvom vi vidste det var et blødende punkt i casen. Det kompenserede vi til gengæld for ved at sætte prisen Meget lavt, og ved at få banken til ikke kun at matche investorernes pris men også smide 50.000,- ekstra oveni puljen.

– Note til dig, der starter virksomhed, at have et godt forhold til din bank (og det betyder ikke nødvendigvis mange penge på bankbogen) er PRICELESS. Banken er faktisk en rigtig god sparringspartner, men du skal altså lige forhandle lidt om renterne, det kan svare sig 😉

Vi synes derfor, alt taget i betragtning, at det var et ekstremt fair bud, der lå på bordet. Så vi var jo spændte på at møde ham, den første investor havde fundet. Han oplyste nemlig, at jeg faktisk havde talt med den her mand til selv samme arrangement, hvor jeg udelukkende havde fokuseret på Moonis. Jeg studsede længe over, hvem det kunne være, for navnet sagde mig bare ikke noget. Det skal også lige siges, at vi havde en utrolig god kemi med ham, vi først var blevet introduceret for, så vi håbede det samme ville gøre sig gældende her. Jeg havde ikke lige så meget med hele processen at gøre, da jeg har passet uddannelse og jobsøgning efterfølgende, så det var altid lidt spændende at høre, hvad Ulrik havde arbejdet på.

Dagen kom så for introduktionen, og jeg kan lige så tydeligt huske, mit ansigtsudtryk, da jeg opdager hvem, der går ind af døren. 

Jeg havde stået alene med min lille stand, som der er et billede af længere oppe, til Business Angels årsmødet, og talt med rigtig mange mennesker. Ulrik skulle først have fri for arbejde, så han kom senere. Der var særligt én mand, jeg synes var frygtelig. De var nogle rimelig hardcore business folk allesammen, og jeg blev grillet af flere omgange, men den her mand, ham kunne jeg simpelthen bare ikke lige med. Jeg beskrev ham derfor til Ulrik, da han mødtes med mig til arrangementet – tror du så ikke, at selvsamme fyr pludselig tropper op i min kælder? Jo…

Gameface

Vores søde, gode og dygtige potentielle investor, havde simpelthen været ude og finde ham, jeg i mindste detalje havde beskrevet i knapt så pæne vendinger til Ulrik efter det arrangement…

Jeg var fuldstændig paf. Han startede også ud med samme facon, jeg havde mødt til det arrangement, og jeg var fuldstændig afklaret med, at han på ingen måde skulle blive en del af min virksomhed. Slet ikke til den pris. Men så skete der ligesom noget, og jeg kunne godt se, at jeg havde været ret hurtig til at dømme ham. Han er meget talentfuld, men forventer bare rigtig meget af folk – og det skal en investor jo ligesom gøre… Så tror jeg også, at jeg ganske enkelt fejlfortolkede hans fortællinger, og stemplede ham lidt som arrogant og træls, når han egentlig bare ville lære fra sig. 

Så vi endte faktisk med at nå til forhandlinger om ejeraftaler, et andet lille tip til dig, der prøver kræfter med sådan noget her – hyr en advokat, når der forhandles ejeraftale! Min mor er heldigvis uddannet jurist, og hjalp med denne del, men første udspil havde pretty much afgivet muligheden for at træffe endelige beslutninger til investorerne. Det er ikke fordi, de er nogle idioter, der vil snyde sig til en forretning, det er fordi, at de er nogle Dygtige forretningsmænd, og det er gamet. De vil jo for alt i verden beskytte sin investering og dermed også vores virksomhed, men derfor er jeg stadig af den holdning, at “magten” bør afspejle ejerforholdene. Så mor lavede en revideret ejeraftale, og vi satte os endnu engang til rette på klapstolen. 

Men først var der lige det der med budgettet… Ulrik havde med hjælp fra vores revisor lavet et ret specifikt driftsbudget, og det startede i januar 2017, men skulle naturligvis afspejle Ulrik og jeg fuld tid på vores virksomhed. Det var hverken han eller jeg fra januar 2017. Slet ikke jeg. Det havde vi simpelthen ikke kommunikeret klart nok, da vi talte med den første investor om budgettet. Jeg var i stedet stress ramt fra december til slut januar, og arbejde i døgndrift på mit speciale, og intensiverede efter d. 23. januar jobsøgningen markant. Det tager en pæn portion tid. Ulrik ikke alene arbejde som Logistikchef i perioden, men også overtog ALLE opgaver med hus, hjem, Alexander og virksomhed. Derfor var januar og februar ikke ligefrem noget at råbe hurra for salgsmæssigt. Det Skal naturligvis udløse alarmen hos en investor, men vi ærgede os lidt over, at det primært skyldes knas på kommunikationslinjen. Tallene var jo reelt ikke en overraskelse, og det irriterer mig lidt vi ikke fik det markeret godt nok i budgettet. 

Ulrik og jeg forsøgte at kompensere ved at strege lønninger for januar, februar, marts og april til os begge, og så “starte” budgettet 1/6 2017. Der var jo trods alt tale om forhandlinger. Det hele resulterede i, at deres ultimative krav var, at jeg måtte aflønnes fra anden side (jeg har trods alt også søgt job siden jeg blev færdig med mit speciale), så det gav sådan set god mening. Til gengæld var Ulrik og jeg ret afklaret med, at vi ikke havde lyst til at sælge ud af ejerandelene, hvis vi fortsat skulle køre virksomheden med job ved siden af. I det tilfælde kan vi nemlig sagtens få det til at køre rundt rent økonomisk.

Det er pisse hårdt, men vores privatbudget er trods alt baseret på 2 studerende, der købte hus, så det kræver ikke de vilde kapitalindsprøjtninger hver måned. Til gengæld tager vi heller ikke på ferie, vi laver madplaner og bruger ikke ret mange penge på os selv. Det kan godt være lidt surt, når vi begge ved, hvordan situationen ville se ud, hvis vi bare passede 2 almindelige jobs – Kan du sige god’daw til det fede liv 😉 Men der har man jo en drøm i stedet, og den drøm holder os pænt i snor pt. Det har vi det faktisk godt nok med, men vi vil også gerne selv kunne skumme fløden, når vi vælger at leve sådan her.

En helt anden faktor er, at Ulrik sagtens kan drive forretningen pt. med lidt hjælp på sidelinjen fra mig, så det ville være spild af penge, at forsøge at skabe en lønnet stilling til mig i virksomheden. Vi var derfor fuldstændig klar over rimeligheden i kravet fra investorerne, men syntes bare ikke, det ville være en fair forretning for os. Så vi satte foden ned. Det tog de meget pænt, og bad os endelig ringe, hvis der var noget – de ér nogle gode mennesker begge to.

Det kan være super fristende at få nye og kompetente kræfter ind i sin virksomhed, men man skal ikke gå for meget på kompromis med sig selv. Jeg glæder mig i øvrigt også på min, Ulrik, Alexander og HALL AUDIO’s vegne til, at jeg finder et job, hvor jeg kan bidrage til væksten i en anden virksomhed, og samtidig vide, at min indsats der, sørger for at sikre HALL AUDIO. For mig er det 2 fluer med et smæk, og jeg synes, vi snart har fortjent 2 fluer med et smæk! 🙂

 

Written by ML-Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *