Nu kunne jeg simpelthen ikke vente længere. Jeg lovede dig et helt indlæg dedikeret til PR, det kommer her.

Jeg har i kraft af min uddannelse, International Virksomhedskommunikation, berørt emnet løbende. Det mest essentielle i denne sammenhæng jeg har med i bagagen fra timerne på Uni, er evnen til at fortælle en historie. Vi har lært at finde ‘overskriften’ og formidle den sammen resten af budskabet. Det er lige nøjagtig dét, jeg tager med mig, når jeg beskæftiger mig med PR. Man skal huske at tænke over det, ikke kun når man sidder med pressearbejdet og forsøger at få journalisternes opmærksomhed, men også når det er lykkedes at komme igennem til dem, og står og taler med dem enten face to face eller har dem i telefonen. Hvis du i den situation har overskrift og indhold for øje, så kan du være helt sikker på, at chancen for at de rent faktisk bruger materialet til noget, er noget større, end hvis glemmer den røde tråd, og skyder lidt med spredehagl. (det er skide svært i øvrigt, jeg er selv et frygteligt sludrechatol, og de kære journalister er jo som regel nogle søde og dejlige mennesker, man let kommer til at plapre løs til).

The good, the bad and the ugly

Lad os lige slå fast at de der journalister er vores venner, og jeg Elsker dem. MEN. Man skal træde varsomt, de er også ude efter en god historie, og alt efter hvem man har med at gøre, er det ikke altid en forudsætning, at historien skal være sand.

Jeg husker tydeligt min far fortælle, at han skulle være med i noget radio et eller andet. Det blev desværre ikke live. En journalist ringede ham op, og så talte de ellers om hans enormt spændende bølgeprojekt, WEPTOS. Det projekt er en verdenssensation, og min far er nu nået så langt med det, at han er ved at bygge en maskine, der skal søsættes inden længe, som rent faktisk producerer strøm og derved bliver et fysisk bevis på de mange omfattende udregninger og rapporter, der pt. er temmelig revolutionerende.

Derfor ville de have et interview, som min far naturligvis havde indtryk af, skulle handle om klargøringen af maskinen. Han fortalte derfor lystigt om projektet, men bemærker dog, at journalisten var meget opsat på at høre, om der slet ikke var nogle problemer med projektet. Det tænker han ikke videre over, og remser en mindre sten i skoen op, og siger, at det jo alt taget i betragtning slet ikke rigtig kunne kategoriseres som et problem. Det var det, og der blev takket af. Da min far senere hørte resultatet af dialogen, var det med overskriften “Dansk bølgekraftanlæg i problemer”, og det var direkte skamklippet, så det lød som om, der virkelig var fare på færde. Han blev selvfølgelig ret irriteret, og blev faktisk ringet op af en forretningspartner, der lige ville sikre sig, at alting var okay med projektet – fuldstændig unødvendigt at skulle spilde tid på den slags fordi en eller anden journalist, ikke syntes, virkeligheden var spændende nok.

Jeg har heldigvis ikke selv været udsat for noget lignende, men jeg husker ret tydeligt denne artikel:

Artiklen er fra fyens.dk, du kan læse det hele her, hvis du har lyst: Hele artiklen på Fyens.dk jeg er faktisk ikke sikker på, om den også blev bragt i avisen.

Anyways, så deltog jeg i en erhvervskonference forud for mit Task Force arbejde for Assens Kommune, og jeg stod på et tidspunkt og talte med en person om de ting, jeg synes er rigtig gode ved Assens Kommune. Her pointerede jeg, at jeg satte stor pris på at vores Borgmester, Søren Steen Andersen, udviste så stor interesse for virksomhederne i kommunen. Jeg havde nemlig ved flere lejligheder været til arrangementer med Anker Boye, men han aldrig så meget som hilste. Han var væk umiddelbart efter, han havde holdt en tale. (Jeg forventer ikke, Anker Boye kender alle små iværksættere i Odense, men jeg synes, det er imponerende, at Søren bruger så meget tid på folk som os).

Så det var reelt ikke et dis’ af den kære Anker men blot et skulderklap til Søren. Det blev naturligvis headline, hvilket jeg ikke bebrejder Claus Bøge Jensen for (han er en meget dygtig og sympatisk journalist), for han skrev jo bare, hvad jeg havde sagt. Han glemte måske lige “jeg synes”, “min oplevelse er” og sprang lige til “Dumme Anker” 😉 Men altså, det var jo ikke direkte ud af kontekst. Det gjorde bare indtryk på mig, at jeg pludselig havde en public opinion om Anker Boye. Efter denne artikel har jeg da lige husket den røde tråd i mine pointer, inden jeg har åbnet munden. Så man skal passe lidt på, havde Claus nu været en rigtig skod rapporter, kunne han helt sikkert have slynget en vildere overskrift ud!

Hvordan får jeg min historie i avisen?

Først og fremmest anbefaler jeg i forlængelse af ovenstående, at man finder den gode historie frem selv, så man kan præsentere den for aviserne. Det er naturligvis aldrig en garanti, og man skal også være heldig, at de ikke har tusinde andre ting at skrive om, så dette er ikke en opskrift, men noget, der virkede for os.

Når man sådan starter virksomhed, finder man lynhurtigt ud af, at reklame er hammer dyrt. Det koster at få besøg på hjemmesiden, og det koster at blive hørt. Derfor kan en artikel i avisen gøre rigtig meget for salget. Vi havde længe gået uden den store omtale, så jeg satte mig for at lave et stunt, der ville få os i avisen igen. Jeg fandt derfor på en overskrift, og tænkte hele essensen af historien grundigt igennem. Så tog jeg mit spejlreflekskamera under armen, og tog en masse billeder i god opløsning, jeg kunne sende til journalisterne. Så satte jeg mig ned, og lavede simpelthen en avisartikel: 

Den sendte jeg så til samtlige aviser, jeg lige kunne komme i tanke om sammen med en masse billeder i høj opløsning. For let’s face it, hvis det er agurketid, og du som journalist får historien serveret, så siger du nok ja, tak på et eller andet tidspunkt. 

Vi var faktisk også så heldige, at Pernille fra TV2 Fyn ringede, hende havde jeg mødt til et Udvikling Assens arrangement, og sneget mit visitkort over til, og hun ville gerne lave et indslag. Det var en virkelig sjov oplevelse at have hende og video-manden på besøg, og det endte med dette fine indslag: 

Når først snebolden ruller, så gælder det om at gribe Alle bolde, der overhovedet nærmer sig og huske enormt meget på at variere fortællingerne lidt, så de forskellige medier ikke sløjfer materialet, fordi TV2 allerede har skrevet en artikel om dét, der var værd at fortælle. Så inden for 3 uger, var vores lille start-up historie blevet fortalt på TV2’s hjemmeside, i fagbladet Electronic Supply, på Bo Bedre’s hjemmeside, i Fyens Stifstidende (og på fyens.dk) 

Den tid jeg brugte på at sende den artikel rundt og reflektere lidt over den røde tråd, var temmelig godt givet ud. På 3 dage tikkede der så mange ordre ind, at det svarede til vores totalomsætning på daværende tidspunkt x2! 

Vi havde også på dette tidspunkt primært solgt efter artikler i fagblade (tests af vores produkter, hvilket i øvrigt har styrket vores brand i form af troværdighed ret meget, har man med fysiske produkter at gøre, bør man virkelig opsøge kompetente testpersoner), og der var også kommet et lille skriv i avisen, da vi startede vores webshop – Assens Kommune lavede faktisk også en artikel om os, der ligger på deres hjemmeside. 

Personal Branding

Nu var døren til PR cirkusset for alvor åbnet, og jeg har hele tiden haft en ambition om, at måden vi brander et lille nystartet elektronikfirma på, skulle være meget anderledes, end hvad alle andre gør. Forbrugerelektronik skal jo gerne sælges på mest mulig strømlinet hjemmeside, nogle gange kun på engelsk for at virker ekstra moderne og ‘international’. Men sådan skulle vores historie altså ikke være. Nej, vi er Ulrik og Marie-Louise, to helt almindelige mennesker, en lille familie med store drømme. Vi sidder ikke i fancy sterile lokaler eller bestiller færdige produkter hjem fra Kina. Nej, vi sidder i en dunkel kælder, og samler alting i hånden. Derfor har vi stort set heller ikke reklamationer – vi tester nemlig at tingene virker. 

Det er præcis denne lidt jordnære tilgang, jeg gang på gang må forsvare, når jeg kigger forretningsmænd i øjnene, der for alt i verden vil sløre, at vi er to mennesker hjemme i kælderen, der laver tingene ordentligt (dét begriber jeg ganske enkelt ikke). Du får ikke en apple’feeling, når du besøger vores hjemmeside (det har så sandelig også med vores budget at gøre), men du kommer aldrig til at få en apple’feeling. Ikke så længe, vi ejer den virksomhed her. 

Jeg vil gerne være autentisk. Og derfor fortæller jeg også om vores personlige historie og involvering, når jeg kommunikerer om og fra vores virksomhed. Det varmer også gang på gang mit hjerte, at kunderne starter mails med 

Kære Ulrik og Marie-Louise

Det er jo præcis sådan det skal være, det er os som personer, du handler med, ikke en mystisk elektronikgigant. For ligesom at understøtte denne del af vores identitet, har jeg været meget fokuseret på at mit og Ulrik’s ansigter skal kædes sammen med HALL AUDIO. Jeg ville hellere have, at folk tænker på vores virksomhed, når de ser os, end når de ser logoet. Det giver mere menig for mig. Derfor var jeg også super heldig at få muligheden for at deltage i en Task Force, du kan læse mere om i mit indlæg og netværk: Fodbold på 1. klasse

Denne mulighed generede en del artikler, hvor Marie-Louise Larsen, Direktør (dén har jeg drillet Ulrik ret meget med), HALL AUDIO er blevet udgivet i flere sammenhænge: 

Hver gang mit navn, eller Ulriks for den sags skyld, nævnes efterfulgt at HALL AUDIO, så styrker jeg hele den kerneidentitet, jeg forsøger at bygge op om vores virksomhed. Det er så vigtigt. Det er også derfor, at jeg altid synes, at iværksætterne skal være bedre til at fortælle sin egen historie, hvem man er, hvorfor man laver, det man laver. Vi skal sku tilbage til dengang, man vidste hvem, der stod bag. Det er præcis ligesom messer, engang var det designeren eller indehaveren, der stolt viste sin forretning frem, i dag er det en række pop-up shops, hvor ‘det almindelige’ personale udstiller. Det synes jeg faktisk, er en ret ærgerlig udvikling. Men mere om messer på et andet tidspunkt 😉

Til slut vil jeg dele dette, som Søren Plovgaard, journalist hos JF Medier, delte på LinkedIn den anden dag, og bare opfordre dig til at fortælle om din seje forretning 🙂  

Written by ML-Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *